Menu

Lørdag var topholdet fra Melby på togt i Hillerød (1)

image Foto: Kim Daugbjerg
Kim Daugbjerg
13. september 2020 kl. 08:19
Lørdag var topholdet fra Melby på togt i Hillerød, hvor Ålholm skulle møde rækkens ubesejrede tophold.

Det var ikke fordi Melby ikke var advaret imod dagens modstander... I de seneste år har Ålholm gang på gang drillet Melby med uventede sejre - så i år skulle det være for Ken Vinthers tropper. 

I ugens løb var Melby bomberen Chris Nielsen blevet skadet til træning, og var meget tvivlsom til dagens kamp.
Heldigvis for Melby var topscoreren blevet klar til kamp, om ikke 100% - men de 70-80% han kunne yde var nok for holdet..!

Trods alle advarsler fra cheftræneren var det Ålholm der kom foran 1-0 efter 15 minutter, i en situation hvor flere af udeholdets spillere  stod og snorksov ifm. et hjørnespark. Det blev straffet prompte og selvom det måske ikke var fortjent sted det 1-0. 

Men mindre end 10 minutter derefter spillede Melby sig flot frem til en stor chance, hvor anføreren Nicklas Thøgersen blev sparket ned og klokkeklart straffespark til Melby. Dette tog topscoreren sig af, og bankede bolden sikkert ind til 1-1.

Efter 35 minutter var indstiftede Lukas Kvistgaard på pletten og gjorde det flot til 2-1 til Melby. Kort herefter fik Marco Nielsen en tur til 10 minutters afkøling. Dette hæmmede dog ikke Melbys dominans og kunne gå til pausen med føring på 2-1.

Melby fik i anden halvleg presset tempoet noget mere op, og den centrale midtbanen med Nicklas Thøgersen, Jacob Wang og Mathis Zøllner fik  flere gange kørt godt og grundigt rundt med hjemmeholdets spillere der ikke fik mange muligheder for at få sat nogen form for pasninger på midten af banen.

Efter 50 minutter fik Nicklas Thøgersen tilkæmpet sig et frispark et godt stykke uden for feltet. Herfra bankede Mathias Zøllner bolden i målet til Melby føring 3-1. Melby forsatte det gode spil, og efter 65 minutter fik Chris Nielsen bolden på midten af hjemmeholdets banehalvdel, og efter et enkelt træk  bankede han bolden i kassen til stor forbløffelse for hjemmeholdets målmand. Klasse af den altid farlige topscorer.

Herefter fik topscoreren "fred" i benene og blev udskiftet, så der ikke blev taget flere chancer end højst nødvendigt mht. skaden i benet. 

I det 80. minut kom Frederik Larsen alene igennem og lagde bolden i kassen, uden chance for en prisgivet keeper hos hjemmeholdet. 

Kort tid efter fik hjemmeholdet pyntet på resultatet, så kampen endte fortjent 5-2 til Ken Vinthers tophold.

Bedste på dagen var Anders Weng i forsvaret, samt de 3 dynamiske spillere på den centrale midtbane Nicklas Thøgersen, Jacob Wang og Mathias Zøllner. 

Næste udfordring er på lørdag hjemme i landsbyen, hvor Skævinge kommer på visit kl. 16:00.
Luk