Menu

Ungdom i fuld fart

image
Glenn
24. september 2020 kl. 17:08

En kæmpe klapsalve skal sendes imod ungdomsafdelingens mange frivillige som dette efterår har knoklet og knoklet for at skabe et medrivende og udviklende fodboldmiljø. Særligt i denne uge har 13-14 drengene gjort sig bemærket for stor stigning i antal fodboldglade drenge med deltagelse fra Andreas og Sofus-Emil fra de ældre årgange som får store roser fra trænerteamet 😎👍 Dejligt med ungdomsspillere som tager klubben og de yngre til sig.

 

Med hårdt arbejde får man sig ofte en god belønning og selvom den har ladet sig vente på er det med stor stor ros at drengene fra 08 bankede Helsinge 5-2 og dermed endelig får lov at høste nogle af de frugter de har gjort sig klar til med deres hårde slid og med det entusiastiske arbejde fra trænerteamet skal det nok være starten på en god og lang stime for både række 2 og række 4 holdet!🙌💯👍 Kanon indsats drenge!  

 

Sidst men langt langt langt fra mindst har vi drengene fra 2010, som i en længere periode både har haft nærmest eksplosiv tilgang af spillere samt knaldgode resultater. Dette tyder på et trænerteam som fungerer og som forstår at skabe udviklende og motiverende træningspas som holdets nuværende og tidligere trænere alle har haft ry for. Denne gang skal de dog have en ekstra stor hånd for at være draget til Birkerød i en træningskamp og vinde 5-1 over et SU hold. Fantastisk flot drenge og fortsæt endelig jeres fantastiske indsats 😍👌😎 Nedenfor ses et par billeder som viser nogle glade og sejrsrige drenge!

 

Har man andre solstrålehistorier er man velkommen til at skrive til Glenn på mail eller Telefon.

 

 

Luk