Menu

KvindeFitness

Træning Mandag kl. 18:30-20:00 Streetbane

 

Fodbold Fitness i aktion

Weekenden bød på rigtig godt fodboldvejr og rigtig flot boldspil af Fodbold Fitness-holdet, der var til stævne i Hillerød, arrangeret af FIF Hillerød.

Det blev til 4 kampe i puljen, og med mesterlig boldhåndtering, driblinger, zig-zag (1-2) og ikke mindst flere mål, lykkes det Melby at tage hele 2 sejre hjem samt 2 uafgjorte kampe.

Målscorer: Lilian Holm Jensen, Jennifer Zoffmann og Mette Meyer.

Det var en sand fornøjelse at spille kampe igen, at coache og heppe på sidelinjen og ikke mindst at fejre sejrene med en lille 3. halvleg bagefter.

Arrangementet var helt i top og alle hold udviste stor dedikation og fair play – det er Fodbold Fitness når det er bedst!

Der er plads til flere spillere på holdet, så forældre eller andre interesserede er meget velkomne til at kigge forbi vores træning – mandage kl. 18.30 i Melby.