Menu

Melby i nedtur

image
Kim Daugbjerg
02. september 2018 kl. 22:45

Lørdag var Melbys hold i serie 4 på visit i Skævinge. Sidste weekends gode præstation (trods nederlag) skulle følges op.

 

Men sådan gik det langt fra – Lars Wodskous tropper var på dagen langt fra det niveau man så forrige weekend. Stort set alle var slet ikke klar til kamp denne lørdag. Udeholdet gav hjemmeholdet alle muligheder for at få det første point i turneringen – med fejlaflevering på fejlaflevering og ingen fight. Hjemmeholdet kom på 2-0 – uden at dette gav det nødvendige Udeholdet blev end ikke vækket for alvor, da Melbys farlige angrebsduo Jacob Madsen og Rasmus ”Ralle” Jensen splittede hjemmeholdets forsvar, kort før pausen, og gav lidt håb med reducering til 1-2.

Pausen skulle derved give Melbys hold noget positivt med til 2. halvleg – men det skete ikke. På en dag hvor intet lykkedes for Melbys udvalgte, var det svært at se der skulle komme points på kontoen… Melby kom trods spillet på 2-2 ved Rasmus ”Ralle” Jensen, men blot 1 min. derefter stod den 3-2 til hjemmeholdet…! Så måtte der igen startes forfra med forhåbningerne hos udeholdet. Men rigtigt farlige blev Melby ikke, da afleveringerne aldrig kom frem til Melbys angrebsduo – der forsøgte at gøre deres bedste på en for Melby håbløs dag.

Trods modgangen fik Melby 1 point, da Anders Weng Nielsen tog chancen fra 25 mtr. sørgede for reduceringen. 3-3, stort set uden at vinde en nærkamp i hele kampen, er ikke hvad Melby havde set frem til denne lørdag. Melby har nu 14 dage til at rette tingene til på træningsbanen, da de er oversidder den kommende weekend. Næste kamp for holdet bliver derved udekampen den 15. september 2018 kl. 15:30 imod St. Lyngby der altid, med deres fight og indstilling, skaber problemer for Melby. Dette skal der nu laves om på, om holdet vil være med i den ”sjove ende” af tabellen.

 

Melbys kvinder i serie 1 fik taget den første sejr i turneringen. Gerty Janssens tropper vandt deres udekamp imod HSV, Hillerød gav en overbevisende 6-0 sejr. Karoline Drachmann fik med et hattrick startet hendes

sæson for alvor. De øvrige mål blev sat ind af Cecilie Madsen (2) og Stephanie Svendsen. Kvindernes næste opgør bliver lørdag den 08. september 2018 kl. 16:00 imod topholdet fra IF Bytoften.

Luk