Menu

Vildbjerg dag 2

image
Kim Daugbjerg
05. august 2023 kl. 12:39

 

Efter en lang torsdag med bustur og lidt søvn, havde de fleste fået sovet ud til en ”langfredag” -J, hvor der var mange kampe for alle MLI-holdene.

 

Resultater fra fredagens kampe:

U15 (2009) pigerne vandt i første kamp imod Skive IK med 1-0 og spillede uafgjort 0-0 i dagens sidste kamp imod Rødding IF.  

 

U16 (2008) drenge havde hele 3 kampe på programmet fredag, og de vandt alle 3 kampe. Først imod CVU fra Virginia, USA (som de også mødte i Melby tirsdag). Dagens anden kamp var imod Sola FK fra Norge. Denne kamp blev vundet 2-1 af MLI. Sidste kamp på en travl kampdag var imod SK Vard Haugesund fra Norge. Denne kamp blev vundet 3-1.

 

U14 (2010) pigerne havde også 3 kampe fredag. Først imod AB Argir fra Færøerne. Her tabte MLI 3-1. Anden kamp imod Flekkefjord FK fra Norge blev tabt 4-0, mens dagens sidste kamp imod Fyrkat Q fra det jyske blev tabt 2-0.

 

U14 drenge har 2 hold med til turneringen. Det ene hold spillede deres kampe fredag imod ASA, Aarhus (1-4), Rennesøy FK (1-6) og B73 Slagelse (1-3). Så trods god fight blev det til 3 nederlag fredag. Med lidt mere held kunne er godt have været point på kontoen.

U14 drengenes andet hold i turneringen havde lidt mere gevinst med hjem til soveposen – de vandt alle fredagens 3 kampe. AB Tårnby (4-0), Vardeneset BK fra Norge (1-0) og sidst Eastside Viborg (4-0). Så en turnering hvor der endnu ikke er lukket mål ind på Keeperen fra MLI.

 

U12 (2012) pigerne vandt morgens kamp imod Mejdal-Halgård Fodbold med 1-0. Dagens anden kamp for de unge piger var imod Sjørring/Koldby/Hørdum som desværre blev tabt 1-2. Dagens sidste kamp var imod B73 Slagelse som lige var en mundfuld for Stor for MLI. Slagelseholdet vandt 4-0.

 

Lørdag forsætter det med kampe for alle 6 MLI-hold i de indledende turneringer – inden slutspillet går i gang. Med den store opbakning til alle MLI-holdene kan der måske snige sig et par hold videre til finalerunderne.

Dejligt at se den store opbakning giver gejst til spillerne, også selvom man ikke vinder alle kampene..

Luk