Menu

Cheftræner Jesper Petersen havde sit hold i kamp 2 gange i den forløbende uge.

image
Kim Daugbjerg
12. september 2022 kl. 07:20

Cheftræner Jesper Petersen havde sit hold i kamp 2 gange i den forløbende uge.

 

Først tirsdag hvor Melby var på udebane imod ORI. Første halvleg var ikke det store at skrive hjem om, da holdet spillede en lidt uinspireret kamp den første time af kampen. Men den sidste del af kampen, var der lidt mere fight over mandskabet fra Melby, og efter 0-3 ved pausen gjorde Chris Nielsen det til 1-3 15 min. inden slutfløjtet, og Melby viste lidt tænder den sidste del af kampen. Men fuld fortjent sejr til ORI på 3-1.

 

Om det var de sidste 25-30 minutter af tirsdagens kamp spillerne have fået selvtillid af eller ej, så var det et tændt hold Jesper Petersen havde på banen fra start i lørdagens udekamp imod Ølsted.

Til dagens kamp var der comeback til de 2 veteranspillere Torben Nielsen (på må) og Allan "Moller" Pedersen der med deres +100 år tilsammen gav gennemsnitsalderen på Melbys hold et "lille"

nøk op... Det skal siges at de to hold gav hinanden en god match. Der blev givet og taget i nærkampens, i en fair spillet kamp.

 

Efter 21 min. kom Ølsted foran 1-0 ifm. et hjørnespark som Melbys defensiv totalt gik fejl af, og pludselig lå bolden inde i målet..! Det så noget spøjst ud for de mange tilskuer der havde taget turen fra Melby denne lørdag.

 

Herefter fik Melbys spillere sat spillet lidt bedre sammen, og efter 26 min.

fik "hardhitteren" Chris Nielsen bolden og som en selvfølgelighed stod det fortjent 1-1. Herefter var Melby bedst over det meste af banen, og fortjent smed Chris Nielsen bolden op i målhjørnet, efter en superaflevering

 

fra Rasmus Jensen, efter 42. min. - og forløsning for Jesper Petersens tropper, der har haft det svært her i efterårets kampe, hvor defensiven har set noget sløj ud.

 

Anden halvleg var meget lige, med Ølsted som det hold der var på bolden mest

- og viste flere gange deres forcer med indlæg fra kanterne.

 

Efter 77 min. fik Melby tildelt et straffespark, efter Christian Frederiksen blev stoppet af 2 forsvarsspillere fra hjemmeholdet. Topscorer Chris Nielsen tog resolut bolden og lagde den tilrette på pletten - men træfsikkerheden var langt fra vanligt niveau og det noget "tynde" spark blev reddet af Ølsteds målmand Martin Thuesen, som stod en god kamp denne lørdag. Resten af kampen lagde Ølsted et godt tryk på udeholdets defensiv, der blev yderligere presset via er noget dumt frispark på midten af banen, og efterfølgende gult kort til Christian Wiborg. Så måtte Melbys tropper kæmpe imod det godt spillende Ølsted mandskab. Men presset blev aldrig rigtig farligt, og de der kom blev afværget af Melbys veteranmålmand Torben Nielsen der på dagen stod en god kamp.

 

Melbys bedst på dagen var Niklas Thøgersen, Torben Nielsen og Lukas Kvistgaard.

 

Næste udfordring fra Jesper Petersens tropper bliver lørdag den 17.

september 2022 kl. 16:00 hjemme i Melby imod Ålholm. En sejr her vil for alvor få holdet lidt på afstand af de kedelige Pladser i bunden af rækken. 

Luk