Menu

Espergærde - MLI

image Arkivfoto: Ken Oxenløwe
Kim Daugbjerg
30. april 2022 kl. 23:27

Lørdag var cheftræner Jesper Petersen og han udvalgte på visit i Espergærde.

 

Efter der de første kampe har været noget slinger i defensiven, og gang på gang har været bagud stort set inden kampen har været i gang blev lørdagens kamp heldigvis anderledes.

Om det var jordmoderkaffe og frugt, der på dagen afløste de ”berømte” rejemadder, eller det var cheftrænerens oplæg der vækkede defensiven vises ikke….

Men for første gang i foråret kunne Melby ”overleve” de første par minutter af en fodboldkamp UDEN at være bagud!

Kampen var i starten udelukkende på hjemmeholdets præmisser. De spillede en god gang fodbold og var stort set Melby overlegne på hurtigheden over hele banen.

Men keeper Nikolaj Sørensen blev aldrig sat på de helt store prøver denne lørdag, og Melby kom bedre og bedre med ind i kampen, som tiden skred frem og afleveringerne absolut ikke skulle gøres sværere end højst nødvendig. Midtbanen kom mere ind i nærkampene og støttede mere og mere offensiven – som blev pågående flere gange. Først fik Lukas Kvistgaard en friløber, der blev bremset med et stort frispark af hjemmeholdets forsvar. Langt den overskyggende af del af udeholdets fremmødte støtter så en det som et klart kort til hjemmeholdet, men det gjorde dommeren ikke – og der kom ikke noget ud af det efterfølgende frispark.

Senere i halvlegen var MLI-Bomben Chris Nielsen tæt på en, på daværende tidspunkt, føring til udeholder, da han så hjemmeholdets målmand var langt ude og bankede bolden imod mål tæt fra midterlinjen… Men desværre ramte bolden underkanten af overliggeren og derfra bankede ned i jorden – om bolden var inde eller ej vides ikke, men kampens dommer vinkede afværgende.  Pausens resultat, 0-0, kunne Melby trods alt være bedst tjent med, da hjemmeholdet havde langt det meste , og bedste, spil i fødderne.

Anden halvleg kom Melby rigtig godt i gang med, og efter 52 min. tog Jacob Thye Olsen sagen i egen hånd, og bankede bolden op i modsatte målhjørne efter en god aktion på venstre fløj.

Kort efter fik Anders Weng Nielsen et noget tyndt gult kort, og Melby skulle nu kæmpe endnu mere imod hjemmeholdets hurtige spillere. Anders kom efter endt afkøling på banen igen efter de 10 minutter, for minuttet efter at få det røde kort – igen på et ikke hårdt men klodset frispark… Så nu ned med én mand og over 20 minutter igen! Set udefra kunne det se ud som en noget svær opgave for udeholdets tropper. Men 2  minutter efter det røde kort blev Niklas Thøgersen løbet Espergærdes defensiv over ende, og kunne bringe Melby foran 0-2. Et super mål og endnu mere gejst til afslutningen for de godt kæmpende tropper. Chris Nielsen havde en store chance der løb ud i sandet, men ellers stod der Espergærde på spillet i denne fase af halvlegen.

Og kort før tid gjorde Chris Nielsen det endeligt til 0-3 til Melby. Der i det 3. overtids minut fik endnu et uforklarligt rødt kort ti Frederik Holstein, der fik banket en albue i nakken ved en hovedstødsduel og tumlede noget rundt på banen – inden kampens dommer, helt misvisende, trak det røde kort op af lommen til Holstein – hvor alle troede det var hjemmeholdets spiller der skulle have ”fornøjelsen”……  

Men efter en noget bleg indledning kom Jesper Petersens tropper på rette vej, både defensivt og moralsk var kampen forhåbentlig et vendepunkt til de kommende ugers tætte program.

Tirsdag hedder den Annisse ude i DBU-Pokalen, inden næste lørdags hjemmekamp imod Skævinge – for derefter tirsdag den 10. maj 2022 at skulle til Hornbæk og spille den udsatte kamp fra starten af april.

Et hårdt program for cheftrænerens udvalgte, men lørdagens rygstød giver nok lidt mere luft i lungerne de kommende par kampe.

 

 

Bedste MLI-Spillere på dagen var Tim Søndergaard, Jacob Wang og Jacob Thye Olsen.

Luk