Menu

Kampreferat - Ålholm

image
Kim Daugbjerg
27. august 2025 kl. 19:06

Søndag skulle 1. holdet møde Ålholm på udebane. Ålholm, som kom langt i pokalturneringen og derfor havde trænet hele sommerferien frem mod deres kamp imod B93, stod som en modstander, som drengene fra Melby skulle have respekt for. 

 

Flere spillere fra Melby skulle vise, at selvom man havde været til Folkely, så var man også klar til at give den alt den har, når nu første turneringskamp skulle spilles. 

 

Det blev også en stor del af den taktiske snak inden kampen, at vilje skulle skinne igennem på banen!

 

Melby starter kampen rigtig flot, hvor meget af Melbys spil sidder lige i skabet. Cirka omkring det 30. minut score Ålholm til stor ærgrelse til 1-0, da, på en dødbold, bolden fløj lige ind midt i et stor kaos foran målet, og til sidst måtte Melby sande, at det var en Ålholm fod, der kom sidst på bolden, og så var drengene fra Melby bagud, og de skulle nu endnu mere vise, at viljen var til stede. 

 

I 2. halvleg er kampbilledet meget lige mellem de to hold, men det var Melby, der kom til de største chancer, men bolden ville bare ikke ind. I det 70. minut får Melby en kæmpe chance foran Ålholms mål, men en fiberredning af Ålholms målmand blev hurtigt til en kontra for Ålholm/ spids, som løber ned og score til kampens resultat 2-0. Store chancer til Melby fulgte, men det lykkedes desværre ikke for drengene i denne omgang at få nettet til at blafre. 

 

Efter kampen kunne drengene, på trods af deltagelse i Folkely, godt kigge sig selv i spejlet, og der er ikke nogen tvivl om, at Melby har et 1. hold, der vil kæmpe for hinanden på banen - også når det bliver surt!

Luk