Menu

Lørdag tog Jesper Petersens tropper imod topholdet fra Slagslunde-Ganløse.

image
Kim Daugbjerg
17. oktober 2022 kl. 06:30

Lørdag tog Jesper Petersens tropper imod topholdet fra Slagslunde-Ganløse.

 

Denne lørdag var det er top motiveret mandskab cheftræneren havde valgt til start 11´eren.

 

Lad det være sagt allerede nu – Melby spillede en rigtig god kamp, og var det bedste mandskab på banen denne lørdag.

Hvor de fremmødte tilskuere fik en god gang bold at se fra hjemmeholdes side – dog med lidt ”bump” på vejen.

 

Allerede efter kort tid kom Melby foran 1-0 ved Lukas Kvistgaard. Melby havde på dette tidspunkt spillet sig frem til flere gode angreb, uden blev farligt før Lukas fik hul på målkontoen igen.

 

Desværre kom der de førnævnte ”bump på vejen”, hvor et par fejl kostede i første halvleg – først lidt ”god tid” så modstander kunne komme til, derefter blev et  hjørnespark til Melby

”forvandlet” til et hurtigt udspark fra udeholdets målmand op midt på Melbys banehalvdel, hvor defensiven blev overspurtet, for så  til sidst et selvmål på hovedet af Melbys kaptajn Niklas Thøgersen efter

et hjørnespark til udeholdet. Utroligt nok når Melby kaptajnen var banens mindste….! Ja, så dumpede bolden ned i hovedet på ham tæt inde foran hjemmeholdets mål.

 

Og det kunne være blevet 1-4 ved pausen, om Melbys veteran keeper Torben Nielsen ikke havde disket op med en klasseredning, på et straffespark til udeholdet sidst i halvlegen.

Nu blev det ved 1-3 efter en halvleg, som var langt mere lige end måltavlen viste efter de første 45 min. Men fejl bliver straffet promte gang på gang dette efterår af modstanderne, så selvom der blev spillet godt, var et par uheldige sekvenser medvirkende til stillingen efter de første 45 min.  

 

Men anden halvleg var der stort set kun et hold på banen – og det var heldigvis hjemmeholdet, der spillede noget af det bedste de har præsteret i hele 2022!

 

Men desværre blev det kun til det mål, som Marco Nielsen fik lavet midt i denne anden halvleg. Flere gange stod Melbys offensiv i kø for at sparke bolden i mål. Både Christian Frederiksen, Marco Nielsen,

Chris Nielsen (med årets største misser helt fri et par meter fra målstregen) og et par andre kunne med lethed have lavet et mål eller to….

Nu blev det ikke til points denne lørdag, men de gode takter skal følges op af årets sidste turneringskamp lørdag kl. 14:15, hvor Melby gæster Lynge stadion.

 

Der var mange godt takter over hele banen, men Hadi Jalwan spillede igen en rigtig god kamp – og var sammen med resten af holdkammeraterne med til at presse topholdet i langt den største del af kampen.

 

 

 

 

Luk