Menu

Melby suveræn vinder af rækken

image
Kim Daugbjerg
13. juni 2021 kl. 19:54

Lørdag var der ”lagt i kakkelovnen”  da Hundested kom forbi Melby stadion og Ken Vinthers sejrsflittige tropper.

Hundested er eneste hold der har formået at tage points fra Melby, det skete i efterårets kamp på Hundested stadion.

Melby fik på dagen god modstand fra rækkens nummer 2 fra Hundested, der til dagen kamp have fundet et rigtigt stærkt hold frem.

 

Første halvleg var meget jævnbyrdig, med flere optræk til nogle målchancer – men lige den sidste aflevering blev ikke som ønsket.

Derfor 0-0 ved pausen. Men igen måtte Melbys topscorer Chris Nielsen trække nogle ”tricks” frem, som det er set gang på gang i foråret. Efter 56 minutters spil snød Chris hele Hundesteds forsvar én efter én, og lagde bolden ind til 1-0 bag Christian Solhøj i Hundesteds mål.

Herefter viste Melby hvorfor de er det bedste hold i rækken. Men Ken Vinthers tropper fik ikke ”lukket” kampen, og de fremmødte tilskuer sad noget uroligt, da Hundested kæmpede for deres mulighed for oprykning denne lørdag. Og efter 70 min. lavede Melbys målmand, Morten Kristiansen, en noget uheldig indgreb i feltet, som betød straffespark til Hundested og 10 min. i ”tænkeboksen” for Melbys keeper.

Heldigvis har Ken Vinther en mand i Lukas Kvistgaard, som hives frem i disse tilfælde hvor der skal en markspiller på mål i stedet for en skadet/udvist målmand. Lukas kunne dog ikke gøre noget ved Jacob Larsens skud fra 11-meter pletten – så 1-1 20 min. inden slutfløjtet.

 

Lukas viste med en redning i superklassen kort tid efter, der holdt Hundested fra at komme foran. Så Lukas beholdt handskerne på kampen ud, og viste sikkerheden i flere situationer – trods den noget uvante plads, som det trods alt er for en markspiller at skulle på kassen.

 

Men igen slog Chris Nielsen til, da han endnu engang viste klassen for Melby og gjorde det til 2-1 5 min. før tid. Nu skulle topholdet ”blot” køre sejreren hjem…  Og det gjorde de med høj klasse i det sidste minut, da Anders Weng fra 25 mtr. bankede en frisparksbold ind bag Chrstian Solhøj så en 3-1 sejr var på plads. En god kamp hvor udeholdet også havde deres ære af kampen.

 

Bedste Melby spiller på dagen var Marco Nielsen og Anders Weng der sammen med kaptajnen Niklas Thøgersen og Chris Nielsen gang på gang fik udeholdets defensiv ”beskæftiget”..!

 

Næste kamp for Ken Vinthers tropper bliver den 22. juni 2021, hvor den første kamp imod Sjællandsmesterskabet spilles på Melby stadion. Modstanderen bliver formentlig Lynge-Uggeløse som vinder af pulje 3.

Luk