MLI-Fodbold får nyt træner-team omkring seniortruppen.

Andreas Grenander og Mark ”Glenn” Lytzhøft Christensen overtager i fælleskab styringen af herresenior I fra opstarten til efterårets turneringer – første træning er den 22. juli 2025 kl. 19:00.
De 2 unge MLI´ere vil føre alle de gode ting den tidligere træner, Jesper Petersen, har lagt ind i holdet de sidste mere end 3 år.
Andreas har tidligere været assistenttræner under Jesper, mens Glenn har været træner for herresenior II i et par år nu.
Nu skal kræfterne prøves af med en trup der rykkede op for et par uger siden, men mon ikke de to nye chefer har en plan for hvordan det skal tackles…?
Ifm. rokaden af Glenn til herresenior I, skal der også sættes nye navne på de andre herreseniorhold i klubben.
Pr. samme tid som Andreas og Glenn overtager styringen på det bedste MLI kan byde på, så kommer Allan ”Moller” Petersen og Nikolaj Sørensen i fællesskab til at varetage træningen og holdudtagelsen på herresenior II og III med ”den spidse pen”…
Danny Krøll og Simon Vinther forsætter deres arbejde omkring herresenior III ifm. kampe.