Asta er nomineret til ”Årets Holdkammerat 2016”

MLI´s U-14 piger har en medspiller udover det vanlige…
Asta er af DIF (Danmarks Idrætsforbund) nomineret til titlen ”Årets Holdkammerat 2016”.
En ting er at vi i MLI-Fodbold kender alt til Astas tilgang til hendes medspillere, trænere og modspillere er én ting, men at DIF
også finder Astas ”historie” interessant er kun et skulderklap til Asta og de der er nærmest hende i hverdagen på træningsbanerne i Melby.
På DIFs hjemmeside står der bl.a. om titlen:
Hvem skal fejres på live-tv ved den store sportsgalla Sport 2016 i Boxen i Herning?
Hvem skal vinde 100.000 kroner til en fantastisk idrætsrejse sammen med sit hold?
Hvem skal i år kunne kalde sig for Danmarks bedste holdkammerat?
Disse spørgsmål nærmer sig et endeligt svar, idet jagten på at finde Danmarks bedste holdkammerat nu er gået ind i sin afgørende fase. De mange kandidater er
nu kogt ned til ti kandidater, som stadig har chancen for at blive Danmarks bedste holdkammerat.
Med titlen følger 100.000 kr. fra Nordea-Fonden. Pengene er øremærket til en sportsrejse for Årets Holdkammerat sammen med resten af holdet eller træningsgruppen.
De 10 kandidater er allerede blevet informeret, og de vil desuden alle sammen blive inviteret med til det store sportsgallashow Sport 2015 i Boxen i Herning, lørdag den 7. januar 2017.
De ti nominerede til Årets Holdkammerat er:
Benjamin Trap Rasmussen, Kajakklubben Krogen (Helsingør)
Asger Skotte Lippert, Højbjerg Badminton Klub
Asta Bastholm, Melby-Liseleje IF. (MLI)
Sascha Ebbe Dalgaard, Nivå Gymnastikforening
Freja Jensen, Billund IF
Signe Vembye, Aarhus Tigers Flawless
Lukas Schroll Andersen, Birkerød Squashklub
Malte Eklander Knudsen, Køge BK
Villiam Reinhold Christensen, Glostrup Basketball Klub
Cecilie Munch, Dall/Ferslev IF
Den 1. december udvælges tre finalister, som inviteres med på scenen til overrækkelsen.
MLI-Fodbold krydser fingere for at Asta får muligheden for oplevelsen, om at komme på scenen den 07. januar 2017.
Om det bliver til 1. pladsen eller ej, så er det en fornøjelse for os alle i MLI-Fodbold, at vide vi har en spiller der er lidt unik
på og udenfor banen.