Menu

Baner udbedret

image
Lars Faureholm Olsen
25. november 2016 kl. 17:30

Græsarealerne bliver flittigt brugt af alle de mange små og store fødder i løbet af foråret, sommeren og efteråret. Mange medlemmer, skolebørn og øvrige fastboer samt landliggere bruger de forholdsvis små arealer, så der slides grundigt på græstæppet og uden vanding i de perioder, hvor vejrguderne ikke kaster noget væske ud over banerne, opstår der farlige huller, da græsset ikke kan nå at følge med sliddet.

Søndag formiddag d. 20 november 2016 mødtes fem fra bestyrelsen for at udbedre MLI klubbens baner. Skovle, rivejern og afrettere og en mindre traktor var medtaget og blev brugt flittigt i det gode vejr, som var bestilt til netop dette tidspunkt. De værste større felter blev udbedret med rullegræs, som var indkøbt til lejligheden. De ”mindre” huller kom der jord i og eftersået med græsfrø.

Vi håber det milde vejr holder og at alle respekterer, at banerne for fred vinteren over, her hvor de er lukket for vinteren og hvor klubbens egne mange medlemmer dyrker deres passion for fodbolden på kommunens kunstgræsbaner i Hundested og Frederiksværk samt indendørs i hallerne.

 

Mvh. DE FEM med glade vabler (nok mest fordi de røres for lidt til daglig).

PS. Skulle der være nogle, der ønsker at give hjælpende hænder til udendørsarealerne og samtidig få hyggelig samvær/netværk, kan de kontakte Lars Faureholm på 40907014 eller lsf@mli-fodbold.dk

 

Du melder dig ikke ind i en klub - du melder dig ind i et fællesskab - alles MLI.

Luk