Det handler om klubliv i Melby-Liseleje IF

SPORT OG KLUBLIV: Halsnæs bugner med idrætsklubber og foreninger. En af dem er Melby-Liseleje IF, som med deres fodboldafdeling MLI Fodbold har en særlig plads i mange børns og generationers hjerter. Det er takket være deres 80 årige historie og stolte traditioner for socialt klubliv, og ikke mindst personer og trænere som Kim Daugbjerg.
-Vores ældste medlem er pudsigt nok født samme årstal som klubben blev etableret. Så om man er 80 år eller 3 år (som vores yngste medlem er) er der altid plads her, fortæller klubformand og træner Kim Daugbjerg, da han bliver bedt om at beskrive MLI.
-De sidst 10 år har vi arbejdet på at bliver anerkendt breddeklub, med plads til eliten, hvis spillematerialet er til stede, og samtidig skabe gode, langsigtede relationer til vores samarbejdspartnere, sponsorer og nærmiljø. Vi har over 40 DBU-uddannet trænere, der gør, at vi kan tilbyde netop den træning, der er passende for spillernes niveau. Selvom vi ikke skal være med i Superligaen, så kan man godt have målsætninger – og de behøver ikke kun være resultatorienteret. Vi ligger også vægt på nøgleordene glæde, udvikling og medejerskab.
Læs hele artiklen her