EM på Melby banerne

Lørdag afholdte en af vor sponsorere, DSV A/S, deres årlige Europamesterskab på Melby Stadion.
Tidligt lørdag morgen blev spillerne fra de 16 hold (14 lande) afhentet på deres hoteller rundt omkring i København og Nordsjælland.
Trods der var nogle der ”manglede” lidt nattesøvn var alle klar til ”morgensamling” mere eller mindre til tiden… Den bus med polske spillere og supporter var lidt forsinket, så der måtte byttes lidt rundt på indledningen (holdfoto taget tidligere end planlagt) så alle kunne være på plads da DSVs CEO Søren Schmidt skulle holde velkomsttalen til de mange spillere på de 16 hold og deres supportere, samt til de mange hjælpere fra MLI-Fodbold.
Efter Søren Schmidts formanende ord om Fair-Play og lodtrækning til puljeinddelingen gik turneringen i gang.
Spillerne kommer fra hele Europa - både Irland, Frankrig, England, Norge, Holland, Danmark, Spanien, Portugal, Rumænien, Ungarn, Tyskland, Polen, Slovenien og Tjekkiet er repræsenteret i år.
Der var flere af spillerne der tidligere har prøvet at ramme bolden rigtigt – spil på højt niveau blev vist fra flere landes spillere. Der var god stemning imellem spillerne, selvom man jo gerne vil vinde over de kollegaerne man vanligvis kun taler i telefon med, eller sporagtigst ser.
Trods der var ”andet” end vand i drikkedunkene blev der fra morgen til aften udvist et helt sublimt fair-play fra alle spillernes side – og ikke mindst deres supporter.
Udenfor banen kunne man specielt se de polske og irske supportere danne en super ramme omkring banerne. Det er sjældent set en så jubel da det polske mandskab til EM i Frankrig gik videre efter straffespark – total euforisk jubel foran TV-skærmen, fra nogle der nok ikke havde sovet mange timer natten til lørdag….
Kvartfinalerne bød på flg. kampe:
Irland – Tjekkiet 0-3
Ungarn – Danmark 1-3
Holland (2) – Slovenien 1-3
Rumæninen – Tyskland 2-0
Derefter gik semifinalerne i gang – Slovenien imod Rumænien blev 0-0 og efter straffespark vandt Rumænien 3-1, efterfølgende vandt Danmark med 4-0 over Tjekkiet.
Kampen om 3. Pladsen gik til Slovenien med en sejr på 1-0 trods trætte ben hos ”alle” de slovenske spillere...
Finalen blev spillet i et godt tempo, men som forsvarende vindere gik Danmark til stålet kampen igennem. I 2015-finalen mødte de to hold også hinanden i finalen i Rumænien, så der blev ikke ”givet” en cm overalt på banen. Men Danmark havde lige 3-4 spillere der til daglig spiller på et højt niveau. Disse spillere og ikke mindst flyveturen hos modstanderen gjorde udslaget, så Danmark igen kunne løfte den store pokal senere i forbindelse med præmieoverrækkelsen.
Sidst på aften kørte Adrian Turistbusser de trætte spillere (men humøret i top…) retur til hotellerne i København. Enkelte blev lidt længere i Melby for at se EM-kampen i Frankrig færdig, da de var indlogeret i Melby og Frederiksværk. Så blev de sidste dråber på fadølsankeret også lige drukket…
Kun positive tilbagemeldinger fra alle, gør at det sjovt at være arrangør af et sådant stævne.
MLI-Fodbold takker DSV A/S for tilliden i forbindelse med at få lov til at arrangere stævnet fra ”A” til ”Z”. Desuden en stor tak til alle 45 hjælpere der dagen igennem gjorde stævnet muligt – med arbejdet fredag, selve stævne dagen lørdag og oprydningen søndag. Tak til Ken for at tage 18-1900 fotos dagen igennem. Tak til Lars Dalsborg og Helsingør-klanen for deres hjælp fra morgenstunden og frem til eftermiddags første kampe.
Tak til ”oktoberfestudvalget”. Speciel stor tak til Dennis Perschke for hans måde at besætte speaker/toastmaster rollen til UG. Om det var slovensk eller tjekkisk der skulle tales, viste Dennis sit flair for sprog – set udefra troede man Dennis selv var overbevist om, at de forstod hvad der blev sagt….. Nej, spøg til side MLI-Fodbold takker Dennis for en super hjælp dagen igennem (og fredagen og søndagen….).
Igen (igen igen) stor tak fra MLI-Fodbold til alle der gav en hånd med at gøre stævnet til den succesfulde dag det blev – så vi fik vi også vist Melby på verdenskortet. Hvem ved måske der kommer en familie forbi en dag der kan huske de har været til fodbold i Melby…! Vi har da gjort vor del, for at det vil ske..!
Det er alle jer frivilliges fortjeneste at vi har den klub vi har – til gavn for vore medlemmer og alle andre der har deres gang i Melby.
God sommer
Bestyrelsen MLI-Fodbold