Menu

For satan Sofie......

image
Kim Daugbjerg
13. april 2022 kl. 15:03

For satan Sofie...... Tillykke med debuten på A-landsholdet tirsdag imod Aserbajdjan.

 

Så kunne du igen "vippe af" på en ny målsætning der er opnået!

 

Håber du ved der er mange MLI´er der har været med hele vejen, og trofast heppet på dig de sidste mange år, hvor du har arbejdet hårdt for dine drømme om at komme helt til tops.

 

Vi ved én af din største fan, Gerty,  sidder deroppe og stolt glæder sig over, hvor langt du er kommet med din passion for fodbolspillet. Han må have haft en rigtig god  aften, trods for han nok har bandet godt og grundigt, på hollandsk, over I (landsholdet) ikke spillede "Tiki-taka bold" i alle 90 min. :-) imod Aserbajdjan.

 

Én ting er dit spil på banen, man at se hvordan du har tacklet det hele er utroligt - du er dig selv, og det skal du holde fast i.

Vi, i Melby, griner over at høre "Sofie Bredgaard er den nye dit og det" - vi ved du ikke er "den nye", du har jo været dig selv siden 2002....!

 

Vi ser frem til at se og høre mere fra dig den kommende tid.

 

Sofie startede som 7-årig i Melby i 2009, og straks så talentet - Sofie var "lidt" ud over det sædvanlige, og trods den unge alder kunne man se "her er en vinder"!

Efter 4,5 år i Melby gik turen via nogle danske klubber inden hun i 2020 skrev kontrakt med den svenske klub Linköping FC. Her var hun frem til 31. marts 2022, hvor hun skrev kontrakt med den Svenske mesterklub FC Rosengård.

 

Sofie har igennem flere år været et af de allerstørste talenter i dansk kvindefodbold. Hendes evner med bolden er eminente, hun har et fantastisk spark, hun kan lave kasser, læser spillet helt utroligt så der er mange facetter i spillet hun magter til "UG".

Sofie har igennem de sidste mange år været en fast del af diverse ungdomslandshold.

Luk