Halsnæsmesterskab ANNO 1992

Lørdag var der samlet mange gamle fodboldben på Melby stadion. De gamle klubber, Frederiksværk Boldklub, Brederød IF, Vinderød IF, Melby-Liseleje IF, Hundested IK og Ølsted IF, var inviteret til
All star bold ”Halsnæs Mesterskab 1992”. De to sidst nævnte klubber kunne desværre ikke stille hold på dagen, så de 4 andre spillede imod hinanden. Flere fik set nogle holdkammerater de ikke havde set i flere år, eller
modstandere fra naboklubben man for 25 år siden kæmpede nogle ”drabelige” lokalopgør imod. Super vejr gjorde dagen endnu bedre, og mange spillere måtte gå hjem med ømme ben – da ikke ingen ville give sig
overfor modstanderne. Desværre måtte Brederøds gamle fighter Finn Bruun en tur på sygehuset med en overrevet akillessene – men som den fighter han er kom han da som en selvfølgelighed retur til ”after party”.
Alle gik hjem med en super oplevelse, som gentages i juni 2018 – det var alle enige om.
Resultat af weekendens kampe
Vinderød IF – Frederiksværk Boldklub 0-3
Brederød IF – Melby-Liseleje IF 0-0
Vinderød IF – Melby-Liseleje IF 0-1
Brederød IF – Frederiksværk Boldklub 1-2
Frederiksværk Boldklub – Melby-Liseleje IF 1-0
Vinderød IF – Brederød IF 0-1
Billeder fra dagen kan ses her!