Menu

Ildsjæl Lars Faureholm Olsen få Kommunens pris

image
Kim Daugbjerg
30. juni 2016 kl. 08:18

Onsdag blev MLI-Fodbolds Lars Faureholm Olsen hædret af Halsnæs Kommunes Ildsjælepris, som er en pris der uddeles 6 gange om året.


I indstillingen stod bl.a.:

Lars har mere eller mindre igennem hele livet været en synlig del af MLI. Ikke kun på fodboldbanen, hvor han igennem 2 årtier var en kompromisløs ”kæmpe” for MLI´s 1. hold, men specielt via sin mangeårig delagtiggørelse og ”kamp” for hele MLI igennem frivilligt lederarbejde i fodboldbestyrelsen – som formand og andre bestyrelsesposter – og igennem sit arbejde i hovedbestyrelsen og IKKE mindst for MLI.

Desuden er Lars der altid med en hjælpende hånd, når der skal laves det ene eller andet – om det har været Landliggerfest, Revy eller Koncert, ja så er Lars altid den første til at give en hånd.


Efter bentøjet har sat sine begrænsninger for aktiv deltagelse i fodbolden, så er Lars stadigvæk synlig i klubhuset. Enten som ”hjælper” på klubbens Superveteranhold, som forældre eller mand til diverse fodboldkampe, som tilskuere til et utal af fodboldkampe og sidst men ikke mindst som et utroligt aktiv for fodboldbestyrelsen, hvor vi Lars´ viden er uvurderlig for resten af foreningen.

Lars tager altid selv handsken op, når der er opgaver der skal udføres. Lars er en utrolig behagelig person, der har en ”evne” til at tiltrække folk omkring sig, hvad enten det er i klubben eller privat, hvor man altid møder en imødekommende og smilende MLI´er, der altid får sagt noget positivt om Melby og MLI´s foreningsliv.

Kort sagt er Lars et rigtig foreningsmenneske, som giver hele sin viden og arbejdsiver til foreningen der altid har været en stor del af Lars´ liv -helt tilbage fra barnsben.

Luk