Så slap heldet op

På en rigtig efterårsdag med blæst og kulde, tog Melbys seniorhold imod Vejle-Tisvilde. Vejby-Tisvilde lå inden dagens kamp 4 points efter Melby i toppen af tabellen.
Melby lagde godt ud med flere gode angreb, og et forsvar der stod godt. Men med 2 skud på stolperne indenfor de første 20 min. kunne man ane heldet ikke var med Melby denne lørdag.
De første 45 min. var det Melby over hele banen, men hele tiden med nogle hurtige angribere fra Vejby-Tisvilde liggende ventende på chancen for at løbe om kap med Melby forsvar.
Det havde Melby godt styr på det meste af halvlegen. Men alligevel stod det 0-2 på måltavlen da dommeren fløjtede til pause, på to mål hvor Melbys defensiv ikke så for godt ud.
Anden halvleg var stort set som første – Melby havde bolden mest og spillede flot rundt. Midt i halvlegen stod det 2-2 og de få tilskuere ”lugtede” igen point på kontoen. Men straks efter 2-2 målet
fik udeholdet alt for meget plads, og nemt fik de scoreret til 2-3. 3 min. før tid kom Melby så på 3-3 efter en god periode med flere ”næsten” chancer. Men igen fik Vejby-Tisvilde en gave fra hjemmeholdet i form af
endnu en personlig fejl – så i stedet for et point til hver, fik udeholdet alle 3 points. Fire personlige fejl kostede på dagen, hvor udeholdet var effektive med deres 4 muligheder, mens hjemmeholdet ikke formåede at
vise deres bedste på dagen – og ikke mindst IKKE havde det held holdet har haft i flere situationer her i efteråret, hvor modstanderne har misset i selv helt frie positioner foran Melbys mål.
Melbys mål blev sat ind af Frederik Larsen (2) og Morten ”Jyden” Kristiansen.