Menu

Tak for indsatsen !

image
Kim Daugbjerg
04. oktober 2015 kl. 13:37

Lørdag var dagen, hvor 9 af vore seniorspillere havde gang i maskiner og arme…! 

I sommer havde et par af de mest ”rapkæftede” seniorspillere været så letsindige, at love de ville ligge belægningssten fra speakerskuret og til trappen ned til opvisningsbanen. De skulle blot have par vand/øl –så bestyrelsen tog straks ”udfordringen” op, og kontaktede straks STARK Frederiksværk og J.K.J. Brolægning omkring hvordan ”den” kunne strikkes sammen.

De 2 sponsorere var velvillige til at give deres støtte til projektet.

Straks fra morgenstunden mødte de raske seniorspillere ind, og gik straks i gang med arbejdet. Det var dog en ”urolig” Formand der kl. 08:30 så første pause som var morgenmaden i klubhuset… Men da Formanden igen kom hjem fra kamp med hans ungdomshold, kunne roen igen indfinde sig – der skulle ikke findes andre weekender eller andet til ”lige det sidste” – nej, alle sten var lagt og oprydningen var mere eller mindre færdig…! Man kan sku da også blive overrasket, når de håbefulde håndværkere i Melby og omegn tager fat….

Nu kan tilskuere m.v. stå og se kampe, uden fugtige sko eller mudder langt op af bukseben.. Finessen omkring grill-pladsen ved speakerskuret er helt super, som alle får glæde af mange år fremover.

Efter de raske drenge havde lagt deres 6-7 timer hver denne lørdag, afsluttede de dagen på stadion med pizza og en vand.. Ingen tilskadekommende så Cheftræner Morten Eriksen (som også denne lørdag udstak ordre til de andre…) kunne med ro se frem til søndagens udekamp imod AC Hillerød.

Om der i Hillerød ligges lige så mange kræfter og energi for dagen, som om lørdagen kan det være der kommer et point eller tre på den lunkne pointkonto..! 

Bestyrelsen siger tak for indsatsen, til alle drengene der tog sig tid til at hjælpe denne lørdag.

 

 

Luk