Lørdagens hovedkamp på Melby stadion var Kvideserie 1´s kamp imod Birkerød.

Lørdagens hovedkamp på Melby stadion var Kvideserie 1´s kamp imod Birkerød.
Den første kamp i Birkerød i starten af turneringen blev tabt 1-3 så der var lagt op til MLI-pigerne skulle have revanche… Trods flere afbud som følge af arbejde/skader/ferie havde alle 14 udvalgte en tro på sejr inden kampen. Der var gejst og smil over hele linjen op til kampen.
En lidt rodet indledning på kampen fra begge hold, gjorde det blev lidt frem og tilbage på midten af banen i store dele af de første 12-15 minutter.
Baneforholdene gjorde det ikke nemmere at styre bolden, på en meget dårlig opvisningsbane på Melby stadion.
Midt i første halvleg blev der lagt en tilfældig fremlægning ned imod Birkerøds forsvar, lidt uden adresse på, som man i første omgang så som en ufarlig
situation for udeholdets forsvar – men sådan så Sofie Gaddrup det ikke, hun pressede på ene pige mod 4-5 modstandere…. Og pludselig blev udeholdets målmand tacklet af Sofie ved kanten til straffesparksfeltet, og BANG 1-0 til MLI.
Herefter blev der lidt mere ro på kampen fra begge sider, hvor MLI hele tiden var lidt mere på bolden end udeholdets spillere.
De fremmødte tilskuere ventede kun på MLI skulle gøre det til 2-0, men det skete ikke…. Og i første halvlegs overtid bragte Birkerød balance i regnskabet, da en tilfældig
bold landede foran fødderne på én af Birkerøds spillere – og så pludselig 1-1.
Anden halvleg blev igen en lige forestilling, men med sporadiske ”halve chancer” til MLI, uden offensiven for alvor skabte problemer for en godt kæmpende Birkerød mandskab.
Da uret havde rundet de 90. min. tog Sophie Steinlein Sørensen sagen i egne fødder (eller var hun bare træt….) da hun modtog bolden lige ved midterlinjen, for derefter at bankede bolden i kassen fra
40 meters afstand!!! Et mål hvor udeholdet målmand var langt ude i feltet for at agere sweeper, dette havde hun gjort kampen igennem – med stort held! Det lavede Sophie om på med et flot flot
langskudsmål som dykkede på rette tid helt oppe under overliggeren.
Forløsning for pigerne og træner Peter Møller, der søndag den 25. maj 2025 skal til Snekkersten. En god mulighed for spillere og trænere kan vise deres kunnen, og hive 3 points med hjem til
landsbyen. Kampen spilles på kunstgræsbanen i Snekkersten, så underlaget burde ikke få den store indflydelse på spillet som tilfældet var lørdag i Melby.