Menu

”Ildsjæleprisen”

image
Kim Daugbjerg
26. april 2022 kl. 09:26

Mandag fik Majbritt Lundsberg besøg af Michael Jørgensen fra Halsnæs Idrætsråd og Henrik Tolstrup fra Halsnæs Kommune

forbi Melby station ifm. Majbritts træning af de helt små 2-3 årige på banerne i Melby.

Anledningen var Idrætsrådets ”Ildsjælepriser” der løbende igennem året overrækkes til nogle personer der lige gør en ekstra indsats for deres idrætsforening og medlemmerne der er omkring personen.

 

Majbritt har igennem hele sit voksenliv været en synlig del af MLI. Ikke kun på fodboldbanen, hvor hun igennem de sidste mere end 35 år har været – og stadigvæk er - en kanon træner (og tidligere spiller), der giver de mange unge piger en støtte til træning og i kamp. Er der sager der ikke vedr. fodbolden, ja så er Majbritt der straks med forslag og gode råd til de unge piger. Men specielt via sin mangeårig delagtiggørelse og ”kamp” for hele MLI-fodbold igennem frivilligt lederarbejde i fodboldbestyrelsen, som fodboldtræner og som en sikker hjælp, når der skal bruges nogle frivillige til selv det ”værste” arbejde – ja, så er Majbritt altid den første der vil give en hånd for at hjælpe MLI. Om det hedder revy, koncert eller cafeteria, det betyder intet for Majbritt – blot der kan snakkes lidt ved siden af arbejdet…. Kort sagt er Majbritt altid den første til at give en hånd.

 

Majbritt er som sagt stadigvæk selv aktiv på fodboldbanen, men det er som en meget synlig fodboldtræner denne indstilling gør sig belønnet til. Majbritt er vel nok den træner i MLI der uden tvivl har lagt det største arbejde for fodbolden igennem mange år. Uden Majbritt´s indsats for specielt pigefodbolden, var MLI fodbold ikke hvad den er i dag - med de mange glade og positive unge medlemmer. ALLE i fodboldklubben kender Majbritt, enten som træner, som forældre eller  som tilskuere til et utal af fodboldkampe og sidst men ikke mindst som et utroligt aktiv for alle i MLI-fodbold.

 

Familien er en institution i MLI-Fodbold. De er vellidte af alle mennesker og har en ”evne” til at tiltrække glade folk omkring sig. Kort sagt er det flot at se sådan en familie der virkelig alle sammen giver alt de kan for MLI.

 

Der vil ikke være tvivl om at der om nogle år vil være en af familiens døtre der varetager kvindernes position i fodboldafdelingen – alt andet vil Majbritt IKKE acceptere !!!

 

Kort sagt er Majbritt og familien ægte MLI´er, og om nogen virkelig fortjener ros for sit mangeårigt foreningsarbejde i lokalsamfundet, så er det Majbritt.

Luk