Søndag var Melbys U14 pigers førstehold på langfart.
Søndag var Melbys U14 pigers førstehold på langfart. Sæsonens sidste kamp var på udebane imod Nykøbing Falster FC.
Melbys udvalgte piger skulle i dagens kamp vinde for at kunne kalde sig kredsmester i række 1. Albertslund kunne selvom de ville lande foran Melby IKKE vinde rækken, da de har dispensation til ældre spillere på deres hold.
Et hold fra Albertslund, som de seje MLI-Piger tidligere på sæsonen vandt 3-1 over hjemme i Melby.
Dagens modstander fra Nykøbing Falster lå i midten af rækken, så det var et udehold med favoritværdigheden på sine skuldre.
Melbys piger kommer godt fra start og presser Nykøbing godt tilbage. Flere store chancer, hvilket resultere i 0-1 til Melby efter 23 min på mål af Clara. Endnu et mål efter 27 min da en bold bliver sendt over Nykøbings forsvar til Olivia, som prikker den forbi målmanden. Melby må gå ud med gul kort efter 30 minutters spil, og et rødt kort efter kun 40 minutters spil... Så der var brug for alle kræfter fra de resterende 10 spillere på banen, der sammen med trænerteamet nu skulle forsvarere deres føring stort set hele anden halvleg. Men heldigvis lod pigerne sig ikke synderligt påvirke af det røde kort, og kom til flere store chancer i anden halvleg, men ind ville bolden ikke.
Melbys U14 piger vinder 0-2 over et godt spillende Nykøbing hold, men som aldrig rigtig kom forbi Melbys defensiv der stod virkelig stærkt kampen igennem.
Nykøbing havde kun én chance i hele kampen, så fortjent det var udeholdet der kunne larme hele vejen hjem i bussen.
Flot sæson af Melbys U14 pige, som har deres første sæson på de ”store” 11-mandsmål.
Spilerne og trænerteamet takker for den store støtte fra forældre, familie, maskot og ikke mindst Karin (der havde en velfortjent fridag i MLI-Tutten denne søndag…).
Nu må der kæmpes fra skrivebordet, for at pigerne kan komme i ØST-2 rækken til foråret. Da MLI IKKE er en licensklub, har man ikke automatisk adgang til en oprykning til det fine selskab…
Men under alle omstændigheder en flot sæson af alle +30 piger omkring de 2 stk. U14 pigehold der har været i kamp efteråret igennem.
Nu skal de mange piger – og trænerne – i gang med vintertræningen på kunstgræsbanerne andre steder i kommunen, inden man kommer ”på græs” igen i Melby til april 2026.
Holdet skal på træningslejr i Italien til foråret, så der er noget at se frem til for de seje piger i den, til tider, trælse træning vinteren igennem.