Menu

Tirsdag var der topopgør i U13 pigernes række 1.

image
Kim Daugbjerg
13. juni 2025 kl. 17:28

 

Tirsdag var der topopgør i U13 pigernes række 1.

 

Gæsterne fra Brøndby skulle på Melbys stadion bevise hvorfor de inden kampen lå nummer 1.

 

Kampen blev en meget lige kamp, hvor dog gæsterne fra Brøndby lige var mest på bolden, og havde de fleste chancer.

 

Kampen endte 0-0 efter en meget god kamp fra MLI-pigernes side, der defensivt havde en af deres bedste kampe i sæsonen.

 

Brøndby kunne efter kampen lade sig hylde for Sjællandsmesterskabet, og repræsentanter fra DBU-Sjælland overrakte de seje piger deres præmier. 

MLI ligger pt. nummer 2 i rækken, men rækkens nummer 3 (Roskilde Pigefodbold) kan med en storsejr i deres sidste kamp komme forbi MLI på en bedre målscorer....

 

Under alle omstændigheder kan pigerne gå på en fortjent sommerferie om et par uger, og sammen med trænerteamet (og de andre i U13-pige truppen) se frem til efterårets turneringer.

 

Et andet sted på Melby stadion var KB på visit i Old Boys bedste række. MLI var fra start udråbt som underdogs imod et KB hold der ikke stillede helt i bedste opstilling, men alligevel mønstrede ca. 600 Superliga og +80 A-landskampe.... Flere end MLI-truppen har set i fjernsynet tilsammen.... -:)

 

Men trods overmagten gav MLI aldrig op - men det var til at se der var forskel på niveauet kampen igennem. En "lille" 1-8 snitter var resultatet efter kampen. Trods nederlaget var der god stemning og holdet skal blot "op på hesten" igen,  så kommer der også points MLI´s vej i løbet resten af kampene inden sommerferien. Næste opgave for truppen af de ældre herre bliver torsdag den 19. juni 2025 ude imod Allerød.

Luk